Odense Gymnastikforening
Oplevelse – Glæde – Fællesskab

Donationer fra Eventyrløbet 2018

Eventyrløbet har gennem årene doneret i alt 235.000 kroner til velgørende formål. I den 41. udgave skete det for 14. gang. Mellem de to koncerter, der tiltrak omkring 3.500 mennesker, blev der overrakt præmier til de hurtigste løbere på 5 og 10 km, ligesom de største hold, Odense Kommune og Broby Sportsefterskole fik overrakt pokaler.

 

Donationerne gik i år til:

Munkehatten - Munkehatten er et botilbud for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Deltagere fra Munkehatten og deres hjælpere er med i Eventyrløbet. En stor flok frivillige løbere tager jævnligt beboerne med på "løbeture" i særlige "løbevogne".

Munkehatten blev støttet med kr. 10.000,-

SMILfonden – en forening, der støtter familier, hvor børnene er ramt af længevarende, kritisk sygdom. Sisse Fisker har taget initiativ til foreningen.
SMILfonden blev støttet med kr. 10.000,-

På billedet ses Munkehattens beboere og hjælpere afsted på løberuten ved Eventyrløbet.

Foto: Gorm Johansen
Af Henrik Lund Jensen