Odense Gymnastikforening
Oplevelse – Glæde – Fællesskab

 

Trampolin

Trampolin - gymnastikkens højdespringer

Trampolin er koordination og kropskontrol, med frit svæv i op til 8 meters højde.

Trampolin er også en Olympisk disciplin.

Hvad er Trampolin

Trampolin er meget mere end spring i de store trampoliner. Trampolin er noget, der fascinerer de fleste og ikke uden grund. Søger du en følelse af frihed og fornemmelsen af at kunne flyve, er trampolin måske lige noget for dig.

Kondition, koordination og kropskontrol Trampolinspring sker i "den store trampolin". Det er en sport, som kræver en overraskende god kondition. Derudover vil du også skulle træne styrke, balance og koordination for at nå målet om fuld kropskontrol i luften.

Foreningerne lægger stor vægt på sikkerheden.

Det er derfor altid træneren, som afgør, om du er parat til at gå videre med et sværere spring, f.eks. fra en salto til dobbeltsalto.  

 
I trampolin konkurrerer man som hold, synkront og individuelt. Konkurrencen består af to såkaldte øvelser, som hver består af 10 spring, som springes i træk. I første øvelse skal alle springerne opfylde en række krav. På den måde sikrer man, at springerne laver øvelser af nogenlunde samme sværhedsgrad, og at de derfor alene kan bedømmes på, hvor flot og korrekt, de springer. Anden øvelse er fri, så springerne sammensætter selv deres øvelse. Springerne bliver bedømt på, hvor korrekt de springer, og hvor svær deres øvelse er. Sværhedsgraden afhænger af, hvor mange saltoer og skruer, der er, og i hvilken position de udføres. 

Trampolin i OGF

 

Er du glad for at hoppe højt og lave sjove tricks på din havetrampolin, og gerne vil blive endnu bedre til det, eller bare har lyst til at lære at springe trampolin, er trampolintræning i OGF lige noget for dig.

 

Træningen i OGF har det formål, at motivere, udvikle og dygtiggøre springere, til at blive endnu bedre til det de allerede kan, og få lært endnu flere spring og sjove tricks, med stort fokus på sikkerheden.

 

Vi lægger fra sæsonstart et niveau, som passer til børnenes/de unges alder og kunnen, hvilket øges gradvist efter evne. Vi har fokus på grundteknik, med det formål at springerne får de redskaber der skal til for at kunne lære endnu flere spring og sætte springene sammen til øvelser, til de konkurrencer vi skal deltage i.

 

Trampolin er også en sport og konkurrencedeltagelse er en naturlig del af det at springe trampolin i OGF.

 

Træningen er tilrettelagt med fokus på teknik, stil og nye spring, således at hver enkelt springer får de nødvendige redskaber til at udvikle sin interesse, og sit talent mest muligt.

 

Træningen er lærerig, udfordrende og sjov, så hver enkelt springer motiveres og udfordres bedst muligt.

 

Vi lægger vægt på deltagelse i nationale såvel som internationale konkurrencer og andre sociale arrangementer i trampolinverden, hvorfor springere i alle aldre og på alle niveauer kommer med til konkurrencer.

 

Ved junior EM i foråret 2016 vandt Kristoffer Klingenbjerg fra OGF en sølvmedalje i synkronspring sammen med Carl Emil Jernov fra Spring Team Nordylland

 

Træningen er opdelt på tre niveauer, breddehold/boblerhold for begyndere og øvede, konkurrencehold for springere som gerne vil deltage til DM samt har et vist springmæssigt niveau. Herudover tilbyder vi kraftcentertræning for de dygtigste af klubbens springere med fokus på deltagelse ved internationale konkurrencer.

 

Licens til GymDanmark og tilmeldingsgebyret for de fleste af sæsonens konkurrencer, er indeholdt i kontingentet.

Læs mere om trampolinholdene i OGF her

Læs mere om...