Odense Gymnastikforening
Oplevelse – Glæde – Fællesskab

Peace out fra Jamaica -Rejsebrev

Jamaica er nok mest kendt for sine hurtige sprintere og meget ilberale forhold til fjolletobak.

Så hvad laver to vinterblege langdiatanceløbere der ikke ryger i sprinternes mekka?

Sidste uge i februar er for mange løbere dedikeret til de danske indendørsmesterskaber i atletik og i år er ingen undtagelse.

For folk med trang til at løbe langt kommer derefter et dansk mesterskab på 10km landevej og DM i kort cross. Med disse nærtstående konkurrencer drog vi til Jamaica for at få de bedst mulige forberedelser.

Det tog os et par dage at vænne og til både varmen og den tunge lugt af en blanding mellem tjald og bilos, og nå ja så er der også ret kuperet her.

Vi bor på toppen af en lille bakke, så vi er tvunget til den lange rejse til toppen, der ligger i omkring 90m højde, på både morgen- og eftermiddagsturen – men hvad vi ikke dør af gør os stærkere, og vi lever i bedste velgående, så alt er godt!
Den første uge bød på 160km hvor der blev plads til tre intervalpas, som blev løbet på jordbanen ved det nærmeste college og et enkelt pas blev løbet på stadion.

Eller i hvert fald en del af det. Dagen inden vores banepas på stadion løb vi forbi for at få lov at låne det i en times tid, og der var nærmest ikke det, som vi ikke kunne få lov til. Da vi dagen efter troppede op mødte vi til en lukket port, men vi havde jo fået lov at være der, så vi lukkede os selv ind gennem porten ;)

Det skulle dog vise sig at blive et mindre problem, for da vi havde løbet halvdelen af passet blev vi stoppet af en mindre negativ vagt som ikke mente at vi havde tilladelse til at være der, og vi måtte derfor slukørede færdiggøre passet på landevejen. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet, for dagen efter mødtes vi med stadionmanageren der gav os lov til at træne alt det vi overhovedet havde lyst til, der i blandt et 5*1000m pas med omkring 2:51 i snit.

Under vores mange løbeture oplever vi lidt af hvert. Vi er efterhånden blevet vant til at have minimum en nærdødsoplevelse om dagen fordi bilisterne hernede kører fuldstændig råddent, men også fordi der er løse hunde over alt. At de så åbenlyst går efter de tyndeste personer i hele byen, som i øvrigt er de sværeste at fange, ja så forstår man lige pludselig hvorfor de selv er tynde :P Udover tynde og udsultede hunde er der også grise, geder og køer som strejfer løse rundt i gaderne, men som for alles formål ser noget mere velernærede og sunde ud.

Vi sidder nu med et par dage tilbage og kigger tilbage på to uger med masser af træning, varme, godt selskab og nye bekendskaber, og en pokkers masse på studiet der skal samles op på når vi rammer DK igen. En ting er dog sikkert, og det er at vi står skarpe, toptrimmede og klar til at repræsentere Odense Atletik ved den næste måneds DM-ræs.

De bedste hilsener fra de blege boys i sprinter mekka ;)