Odense Gymnastikforening
Oplevelse – Glæde – Fællesskab

🇩🇰 Et fantastisk DM venter i weekenden 🇩🇰

Efter tilmeldingsfristen til DM udløb i går kan vi nu med glæde løfte sløret for, at DM bliver noget så stjernespækket! 

Af de 36 danske mestre fra 2020 forsvarer 26 af dem deres guld.

Det er langt fra sikkert, at de forsvarende mestre fra 2020 genvinder deres titler, for ses der på årsranglisterne så er årsbedste i 19 ud af de 36 discipliner præsteret af andre end de danske mestre fra 2020. 16 af disse 19 stiller op. 

Af de bedste danskere i hver disciplin i år stiller 31 af de 36 atleter op. Det er dermed næsten alle de bedste danskere i 2021 vi får at se til DM.

19 af de 31 atleter der topper årsranglisten og stiller op har slået personlig rekord i år.

Der er også lidt olympisk stjernestøv over DM. I syv discipliner vil du således kunne se atleter der er kvalificeret til OL. For de markerede sprintdiscipliner er det atleter fra 4x100m bruttotrupperne. På 3000mF og 5000m er det Anna Emilie Møller.

DM er som stævne i øvrigt en vigtig brik i en OL kvalifikation for flere potentielle OL-kandidater. Der er vigtige World Ranking-point på spil placerer man sig godt og præsterer et godt resultat.

Se alt om DM i atletik her.

https://bit.ly/DMSenior2527juni2021

Køb billet mens du kan. Maksimum antal tilskuere pr. dag er 500.

https://bit.ly/BilletDMSenior2021

Stævnet streames på Atletik TV.

https://bit.ly/AtletikTVdklivestream

dm.jpeg