David Jensen Danmarksmester i Power Tumbling for 3. år i træk
David Jensen endnu engang dansk mester i Power Tumbling.
Næste mål er VM i Skt. Petersborg til november. Arkivbillede
David Jensen er stadigvæk Danmarks bedste tumbler, men konkurrenterne nærmer sig.
I år blev DM i Power Tumbling afholdt sammen med de syv andre konkurrencediscipliner i DGF ved et stort Gymnastik DM i Odense den 16.-17. maj
Lørdag var indledende runde, og her lå David kun nr. 2 efter Michael Nissen fra VGF 89. Det var lidt uvant for David, da han plejer at ligge nr. 1, men det skyldes hans skade i skulderen, så han var ikke helt på toppen.
Søndag var der Winners Final, og her var det de otte bedste fra indledende runde, der gik i finalen. I finalen er der frie øvelser, og man startede fra nul point, så alt kunne ske, og vi var da også meget spændte på, hvordan det skulle gå David. På trods af sin skade viste David igen, at han er Danmarks bedste, han lavede to meget svære og flotte øvelser og blev en sikker vinder af DM titlen for 3. år i træk.
David næste mål er VM i Skt. Petersborg til november, hvor han er så godt som udtaget. Først er der lige 14 dages træningslejr i USA og et par World Cups som forberedelse til VM.
Et stort tillykke til David som endnu en gang hentede DM titlen til OGF.
Det lykkes også OGF at vinde bronze i holdkonkurrencen med nogle super gode øvelser fra både Adam og Albert, som begge talte i konkurrencen.
Adam kom faktisk på en flot 9. plads og var reserve til finalen.
Det bliver spændende at se hans udvikling, hvem ved måske er han Davids afløser.
Et stort tillykke til alle drengene.
MVH
Thomas Hansen
En meget stolt træner