Odense Gymnastikforening
Oplevelse – Glæde – Fællesskab

Vi er stolte over nu at kunne præsentere TRIMTEX, som ny klubtøj leverandør. 

Odense Atletik/OGF og Trimtex Danmark APS har indgået en aftale om levering af klubtøj for perioden 1/1 2018 – 31/12 2021. Efter dette tidspunkt skal aftalen genforhandles.

 

Forud for valget af Trimtex har der foregået forhandlinger med flere forskellige andre leverandører, men ingen af disse kunne tilfredsstille klubbens samlede krav til:

 

  • Kvalitet
  • Design og farve – ens gennem en 4 årig periode
  • Pris
  • Administrations arbejde (særskilt webshop)
  • Anvendelse af lasertryk teknologi – (ingen logoer som revner eller falder af i vask)

 

Tøjet, bliver specialdesignet til klubben, og vil give os langt større synlighed ved stævner og løb rundt omkring i Danmark og udlandet. 

I forhold til designet af konkurrencetøjet, har vi valgt at gå tilbage til det gamle design med en mindre optimering heraf. Årsagen til det skyldes bl.a. at vi ønsker at være mere genkendelige og skille os ud fra mængden. Og så er designet forsat noget som folk forbinder med Odense Atletik. 

Odense Atletik giver alle AKTIVE medlemmer én ny singlet eller top, som kan benyttes til konkurrencer. Dvs. alle medlemmer der tilhøre følgende kontingent grupper for 2018: Ungdom til og med 14 år, Aktivt medlem fra det 15 år og RaceRunning. 

Andreas ligger inde med prøve størrelser, så i forbindelse med en træning før eller efter, kan man få prøvet og få noteret ned, hvilken størrelse man ønsker.