Odense Gymnastikforening
Oplevelse – Glæde – Fællesskab

Børnestafet - Fri for Mobberi 🏃‍♀️🏃

Alle børn har ret til en plads i fællesskabet – og det er aldrig i orden at mobbe! Det er det vigtige budskab i Mary Fonden og Red Barnets Fri for Mobberi Børnestafetten, som i august i år for første gang besøger Odense tirsdag den 10. August. 

Fri for Mobberi Børnestafetten er et sjovt og festligt løb, hvor børn løber for det vigtige budskab, at mobning aldrig er i orden, og at alle har ret til en plads i fællesskabet.  

Om løbet: 1 km for tolerance, respekt, omsorg og mod 


Fri for Mobberi Børnestafetten er for børn fra 0-9 år, som alle løber én kilometer – de mindste gerne i selskab med en forælder eller i klapvogn. Ældre søskende op til 13 år må også gerne løbe med. 

Det koster 125 kr. per barn at løbe med. Dette inkluderer t-shirt og medalje. 

Børnene løber med en lille Bamseven som stafet, som de afleverer ved målstregen, og alle får en medalje.  

Bamseven er Fri for Mobberis lilla bamse-maskot, som er en vigtig del af det pædagogiske arbejde med Fri for Mobberi.  

Børnene sendes afsted i grupper, og der vil være mulighed for at nyde forfriskninger på pladsen, når man ikke løber. Musiker Anders Bøgelund er konferencier på dagen, og der vil være underholdning på pladsen. 

 



1486_FFM_Børnestafetten_2021_Byer_IG_FB_1200x1200px-ODENSE.jpg