Odense Gymnastikforening
Oplevelse – Glæde – Fællesskab

DHL Stafetten bliver grøn

DHL Stafetten i Odense, som afholdes den 13. - 15. august på Engen i Fruens Bøge, har besluttet at investere i en mere grøn profil i år. 

“Som løbsarrangør for et stort arrangement på et så smukt og grønt område i Odense føler vi, at det er et fint første skridt omkring bæredygtighed”, udtaler løbsleder Michael Nielsen. 
 
Alle hold får udleveret en lækker madkasse, og i den vil både bestik og tallerkener være komposterbar, ligesom servietterne er lavet på 100% genbrugspapir. 
 
Drikkeglas, som “nydes” midtvejs på rutens vanddepot, vil ligeledes være komposterbar. 
 
En sidste nyhed i år er, at de traditionelle sikkerhedsnåle, der fastgør startnummeret på løbeblusen, i år helt forsvinder. I stedet vil der på selve startnummeret være en selvklæbende tape, som kan fastgøres på blusen. 
 
Status på tilmeldinger 

Knap 4 uger før DHL Stafetten strømmer det fortsat ind med tilmeldinger. Faktisk har ca. 3.100 hold tilmeldt sig, og det svarer til 15.500 glade mennesker. 
 
Det har været muligt at supplere madkurven med en grillmenu fra Mad med Sjæl, men der må vi nu melde alt udsolgt, ligesom der ikke er flere pladser i fællesteltene torsdag og kun plads til 30-50 hold hhv. tirsdag og onsdag. 
 
Det betyder på ingen måde at tilmeldingen er lukket - tværtimod, så er alle velkommen til at blive en del af verdens største stafetløb. Læs mere på www.ogf.dk  
 

Yderligere information: 

OGF Events 

Michael Nielsen, Løbsleder 

 

Michael@ogf.dk  
2925 1880 eller 3060 2552