OGF - Odense Gymnastik Forening - Anno 1880
Gymnastiksæson 2020/2021
Velkommen til OGF´s Gymnastiksæson 2020/2021
Vi er nu klar til sæson nr. 140 med en masse spændende gymnastikhold i OGF.
I vores sæsonprogram finder du 32 hold med tilbud om gymnastik, lige fra alle vores børnehold, TeamGym, Trampolin, Tumbling og motionshold.
Vi håber du kan finde et hold som passer dig eller måske hele din familie, vores 75 dygtige og engagerede instruktører står klar til at give jer alle masser af gode timer med gymnastik.
OBS!!
Vi forbeholder os ret til at ændre i træningstider og andre nødvendige tiltag med kort varsel, hvis myndighederne udsender nye retningslinjer vedr. håndtering af Covid-19 Pandemien. Vi vil allerede fra sæsonstart anmode om at børnene der træner i Gymnastikhallen bliver afleveret ved hallens indgang, og at forældrene ikke opholder sig i hallens venterum under træningen.
Vi følger naturligvis fortsat GymDanmark og DGI’s anbefalinger vedr. indendørs idræt i forhold til det samlede antal af gymnaster og trænere i hallen. Derudover har vi fortsat fokus på de anbefalede hygiejneregler, som hyppig håndvask og afspritning af hænder og fødder inden træning og i løbet af træningen.
NYT-NYT-NYT!!!
Vi tilbyder følgende nye hold i denne sæson:
Tumbling Basishold for piger
OGF junior piger 13-16 år - rytmehold
Du kan læse hele vores sæsonprogram med beskrivelser om alle hold her
Tilmeldingen til holdene åbner lørdag den 15. august 2020 kl. 10.00
Hvis du vil have masser af Oplevelser - Glæde - Fællesskab så meld dig ind i OGF.
Vi glæder os til at se nye såvel som nuværende medlemmer til en ny, spændende og oplevelsesrig sæson med gymnastik i OGF.
MVH
Bestyrelsen