En god ven og klubkammerat, Erik Larsen, er pludselig død, 70 år gammel.

I det civile liv arbejdede Erik Larsen blandt andet som kirkegårdsgraver og senere ejendomsfunktionær/vicevært. Selv om han ikke var boglig uddannet, havde han en stor viden og læste mange bøger i fritiden.

Erik var ikke som folk er flest. Med sit lange pjuskede hår, sin afslappede levevis og ofte med en cigar/cerut i mundvigen var han ikke prototypen på en idrætsmand og -leder. Men "Erik Cigar", som var hans øgenavn, lagde et stort og trofast arbejde gennem mange år i Odense Gymnastikforening efter først at have prøvet kræfter som motionsløber med blandt andet to maratonløb inden for en uge.

Senere blev han formand for samværssektionen, forløberen for den tværidrætslige afdeling, og i mange år var han med i Eventyrløbets styregruppe og klubhusformand, hvor han servicerede de mange brugere af OGF´s nye flotte klubhus på Stadionvej.

Gennem en halv snes år var "Erik Cigar" med i den lille gruppe, som hver måned arrangerede serieløb ved universitetet i Odense, og da løbene ophørte i 90´erne, besluttede gruppen at indstifte en fast årlig pris "Årets OGF´er". Vi har mødtes siden hvert år for at finde den rette modtager.

Desværre må vi nu undvære Erik næste gang. Men hans kone Hanne, til hvem tankerne går, er stadig med.

Æret være Erik Larsens minde.

Af Claus Falkenby

Mindeord om Erik Larsen

Min elskede mand og bedste ven Erik Larsen er pludselig og uventet død den 19. juni 2018. Han blev 70 år. Vi traf hinanden i 1971, blev gift i 1972 og har haft mange gode år sammen.

Lederposter i OGF (Odense Gynastikforening)

En stor del af Eriks fritid blev brugt i OGF, hvor han i omkring 1/3 århundrede tidl. var klubhusformand /med i Eventyrløbets løbsledelse. Dette samt andre tillidsposter blandt andet for mange år siden som træner af atletikbørn sammen med en lille gruppe af andre entusiastiske OGF'ere og tiden som formand for samværssektionen, hvilket dengang inkluderede posten som klubhusformand i det lille gule klubhus må Møllemarksvej. Her var Erik i starten alene om at stå for onsdagsklubaftnerne (hver uge), måtte have øl og sodavand i depot hjemme i garagen og stod også for en del af regnskabet. Juleløbet er også en tradition fra dengang, som Erik sørgede for fulgte med i hele hans tid som klubhusformand. Siden fik vi større lokaler på Bolbro Skole, og til sidst byggede vi (OGF) et stort klubhus på Stadionvej i Odense.

I Eventyrløbsgruppen stod Erik tidligere for blandt andet salg af is, øl og sodavand på Eventyrløbsdagen, servicering af medl. med øl og sodavand til pakkeafterne, hjalp til med opstilling af telte og andet samt oprydning. I de senere år var Erik pladsformand på Cirkuspladsen og meget mere. Til sin død var Erik i mange år med i Serieløbsgruppen. Det samme var og er jeg.

Foreningsarbejdet betød rigtig meget for Erik og var derfor det, han brugte hovedparten af sin fritid på. Erik opnåede i årenes løb at modtage de højeste udmærkelser i OGF "den blå nål" og "guldnålen" samt at blive valgt til "Årets OGF'er".

Eriks første deltagelse i et motionsløb

Før Erik begyndte at løbetræne i OGF (Odense Gymnastikforening), deltog han og jeg i Hannerupløbet i Fredericia. Det var som deltagere i en firmaudflugt med Indkøbsforeningen Skokøb/Eurosko, hvor jeg dengang arbejdede. Erik og jeg gik hele vejen, til vi nåede i mål, Erik med høj cigarføring. Og selvom han blev råbt an flere gange fra speakerside og opfordret til at løbe, fortsatte vi uanfægtet i roligt gangtempo, medens Erik fortsat dampede løs på sin cerut. På den måde kom vi lidt utraditionelt i mål. Det var ikke, fordi ihvertald Erik ikke sagtens kunne have spurtet i mål, hvis han ellers havde villet. I OGF fik Erik tilnavnet "Erik Cigar".

Løbetræning i OGF og marathonløb

Siden begyndte Erik at løbetræne i OGF, hvor han hørte til i den hurtige del af løberne. Erik kunne dengang løbe 10 km på 37-38 min. og et marathonløb på omkring 3 timer og 11 min.

Da Erik løb marathon i Athen, var jeg med på turen som tilskuer sammen med andre OGF'ere. Desværre nåede vi medfølgende ægtefæller ikke at se vores mænd komme i mål i Athen. Den græske chauffør havde misforstået sin opgave og troede, at han skulle følge efter de sidste løbere, der efterhånden kun kunne gå. Det var en ret træls køretur, indtil vi kort før mål endelig fik chaufføren, der kun kunne græsk, gjort  begribeligt, at han blot skulle køre i almindeligt tempo. Men ellers var det en god tur.

Pensionering og mere fritid

I de seneste godt tyve år af sit arbejdsliv var Erik ejendomsfunktionær, heraf flere år som varmemester. Som 66-årig gik han på pension. Dette gav mere tid til andre fritidsinteresser som blandt andet kunst og at læse et utal af bøger. Tillidsposterne i OGF beholdt Erik selvfølgelig også efter pensioneringen. Serieløbsgruppen var han med i til sin død.

Æret være Eriks minde.

Af Hanne Larsen, Eriks kone

Foto: Henning Stage