Odense Gymnastikforening
Oplevelse – Glæde – Fællesskab

Julehilsen fra kontoret

Kære medlemmer af OGF

 

2020 går langsomt på hæld, og det bliver et år, der nok aldrig vil blive glemt. Desværre ikke på grund af masser af Oplevelser, Glæde og Fællesskab i vores gode afdelinger og dejlige klubhus. Desværre kom Corona til at ødelægge mange af de gode oplevelser, der ellers ventede på os.

På kontoret betød det et trist farvel til 2 gode kolleger, nemlig Poul Grenaa og Andreas Jeppesen. De er begge savnet og vi håber og tror, at de, med deres mange kompetencer kommer godt videre.

Det har været en fornøjelse at se det store engagement og viljen til at finde løsninger hos de mange frivillige. Om det har været gymnastik, TV-afdeling, atletik, løb eller cykling – så har der været en stor vilje til, trods omstændighederne, at få tingene til at ske og lykkes. Kæmpe respekt for det fantastiske arbejde I yder.

Udover de mange foreningsaktiviteter, træninger og sociale aktiviteter, så blev der ikke gennemført store løbe- og motionsevents. Ingen Eventyrløb. Ingen DHL Stafet. Ingen Royal Run.

Vi ved, at hverdagen som vi kendte den fra 2019, ikke kommer tilbage med et fingerknips eller en vaccine. Vores events trækker rigtig mange deltagere, og vil også blive udfordret i 2021.

 

Det skal dog på ingen måde stoppe os!
Derfor har vi, i samarbejde med de respektive styregrupper, valgt at 2021 igen skal have disse store events i kalenderen. Det kan være, at de skal afholdes på en anden måde end vi er vant til – men vi er simpelthen nødt til at komme i gang (og løb) igen i det nye år.

Foreløbig har vi følgende events i kalenderen:

3. – 6. maj: Skole OL
13. maj: Eventyrløbet
17. – 19. august: DHL Stafetten

Flere events og datoer vil følge. Hold godt øje med www.ogf.dk

Tak for de mange besøg på kontoret – altid en glæde og fornøjelse når I kigger ind – og vi håber at se Jer endnu mere i 2021.

De bedste ønsker om en god jul og et godt nytår

Line, Carl P & Michael

Jul2020.jpg