Odense Gymnastikforening kom til verden kun fem år efter H.C. Andersens død

Af Claus Falkenby

 

Der var engang...

Sådan begynder alle gode eventyr. Også eventyret om Odenses ældste nulevende idrætsforening, Odense Gymnastikforening, som fylder 125 år i 200-året for H.C. Andersens fødsel. Vort verdensberømte bysbarn døde kun fem år før, at Odense Gymnastikforening blev stiftet den 10.oktober 1880. Mon ikke, han med sin livlige fantasi kunne have fået et rigtigt eventyr ud af det?

Han elskede jo selv at bevæge sig meget rundt i Danmark og det øvrige Europa, og når det ikke lige skete med hestevogn eller datidens nymodens opfindelse, tog, foregik det ofte til fods, så på den måde fik han også rigeligt med motion. Hans kendte motto "At rejse er at leve", kan vi i vor jubilerende forening passende omdøbe til "At bevæge sig er at leve". Det har vore mange tusinde medlemmer nu gjort på forskellig måde gennem et og et kvart århundrede.

Forløberen for Odense Gymnastikforening var de mange skytteforeninger, der blev stiftet i Odense og omegn i 1860'erne og 1870'erne som et naturligt led i landets forsvar. Odense Skyttekreds var således en rea-litet den 26. maj 1867. Den fik tilholdssted på byens garnison, hvor der blev holdt skydeøvelser hver søndag formiddag mellem april og oktober. Der blev trænet i riffel- og frihåndsskydning, men skytterne måtte kun løs-ne nogle få skud hver gang, så der var megen spild- og ventetid, som blev brugt på geværøvelser og eksercits. Der blev også trænet højdespring over en jordvold, længdespring over grave og forskellige løbeøvelser

som led i den militærforberedende træning. Altså øvelser, der minder meget om nutidens atletik.

Det var dog ikke atletikken, der kom først i Odense Gymnastikforening. Det var, som navnet antyder, gymnastikken, som også blev dyrket i de mange lokale skytteforeninger med henblik på at styrke befolkningens forsvarsvilje mod især tyskerne - smerteligt belært af nederlaget i 1864.

Den gammeldags eksercits blev trængt i baggrunden for den mere moderne gymnastik, og en varm fortaler for gymnastikken i den nationale skyttebevægelse var den odenseanske kommunelærer Johannes E. Lauritsen, der både lokalt og på landsplan var en idrætspioner. Han var blandt initiativtagerne til Odense Amts Skytteforening, og under hans ledelse begyndte en række unge mænd at dyrke gymnastik i 1866. Det

var også hans fortjeneste, at cricketspillet blev lanceret.

En anden fremtrædende gymnastiklærer var oversergent Carl Martin Anton Abel, som i slutningen af 1870'erne samlede en gruppe unge mænd til gymnastik i Odense. Den fælles interesse gav sig udslag i, at de forsøgte at danne en forening, men det mislykkedes, fordi det viste sig umuligt at få stillet træningslokaler til rådighed.

Først da cand. pharm. Carl Adolf Bruhn kom til byen i 1880, skete der for alvor noget. På hans initiativ blev der rettet henvendelse til skoleinspektøren på Odense Drengeborgerskole - senere Jernbanegade Skole, nu VUC - og efter behandling i Odense Byråd fik de gymnastikinteresserede grønt lys til, at de vederlagsfrit kunne benytte skolens gymnastiksal. Så var vejen banet, og den 10. oktober 1880 var der stiftende generalforsamling.

Meget naturligt blev stifteren C.A. Bruhn valgt til foreningens første formand, mens det sportslige arbejde fortsatte med Carl Abel i spidsen. Som militærmand havde han også en gymnastisk uddannelse, og det var meget almindeligt, at underofficerer dengang tjente en ekstra skilling oven i deres beskedne løn ved gymnastikundervisning på skoler og i foreninger.

  

Den populære gymnastiklærer virkede de første 17 år i Odense Gymnastikforening,indtil han måtte stoppe på grund af sygdom. Ved en stil-fuld fest den 30. januar 1897 blev han udnævnt til æresmedlem. Forenin-gens stifter C.A. Bruhn måtte allerede efter kun et års virke stoppe som formand på generalforsamlingen den 24. oktober 1881, da han rejste fra byen. Hans afløser blev kordegn Axel Nielsen, og under hans ledelse steg medlemstallet fra 40 til 60, og i 1882 besluttede man at udvide foreningens aktiviteter med marchture, svømning og boldspil, herunder cricket og se-nere fodbold, om sommeren. Det følgende år svandt medlemstallet ind, og på en generalforsamling fremsatte bestyrelsen forslag om opløsning af for-eningen. Medlemmerne mødte dog talrigt op, og forslaget blev forkastet med stor majoritet. Den gamle bestyrelse trak sig tilbage, og en ny blev valgt med jernbaneassistent N.V. Diechmann som formand. Trods med-lemsfremgang som følge af blandt andet en større opvisning holdt han heller ikke så længe, og i 1884 valgtes premiereløjtnant N.H. Bondo som ny formand, og under hans ledelse blev der oprettet en ungdomsskole i for-eningens regi. Et par år efter hed formanden købmand Chr. Mathiesen. Efter en dyr opvisningstur til Århus kom Odense Gymnastikforening ud i en økonomisk krise, og på generalforsamlingen i 1886 trådte hele bestyrelsen tilbage. Redningsmanden blev Fyens Stiftstidendes redaktør Morten Dreyer, der lod sig vælge som ny formand. Med personlig økonomisk støtte lykkedes det ham at redde foreningen fra undergang. Det gik mod lysere tider, og i 1887 kom cricket officielt på programmet.                          

                                      

                                                                                                                 C.A. Bruhn - OGF´s stifter.  

I slutningen af 1880'erne begyndte det igen at gå tilbage for OGF, og atter en gang nedlagde den samlede bestyrelse hvervet. Afløseren  for Morten Dreyer blev bogbinder Jørgen From, der

der med over 40 år som formand - kun afbrudt af en pause i 1891 på grund af bortrejse - blev den mest markante lederskikkelse i foreningens historie. I Jørgen Froms lange regeringstid blev aktiviteterne udvidet med våbenøvelser i 1892, og i begyndelsen af 1896 oprettedes en atletafdeling med brydning og vægtløftning, og der blev umiddelbart efter dystet for fulde huse på Industripalæet i Odense med stort bifald og efterfølgende bal.

Andre yndede opvisningesteder i Odense var cirkusbygningen Pantheon og de lokale teatre, hvor publikum havde lejlighed til at se resultatet af vinterens anstrengelser i gymnastiksalen, hvor der blev trænet i fritstående øvelser og redskabsgymnastik. Opvisningerne gav penge i kassen og var god propaganda for gymnastikken.

I 1897 kom fri idræt (atletik) officielt på programmet, selv om atletikudfoldelserne i forvejen havde foregået som sommerbeskæftigelse. Atletikken tog et vældigt opsving, og OGF blev de følgende år stærkt repræsenteret i både ind- og udland. Udøverne fik lov at træne på den da-værende cyklebane i Fruens Bøge, hvor den seksdobbelte verdensmester Thorvald Ellegaard slog sine folder, men for at skaffe penge til egne baner blev der arrangeret et stævne på cy-kelbanen med stor tilslutning - 150 deltagere fra 30 foreninger. Og antallet af tilskuere var 4000-5000.                 

       

                                                                                                                     

                                                                                                               Jørgen From, formand i over 40 år 

Det pæne overskud blev brugt til, at OGF kunne indgå en overenskomst med Odense Byråd om leje af et halvandet tønder land stort areal ved det nuværende kirkegårdskapel på Heden, og idrætspladsen med den nyopførte pavillon kunne indvies i 1899. Forinden var Fyns Gymnastik- og Idrætsforbund blevet stiftet på initiativ af OGF, og forbundet fik samme formand som klubben, nemlig Jørgen From. 

Da OGF, der i 1890'erne hørte til blandt landets største og bedste gymnastikforeninger, havde planer om at oprette en kvindeafdeling indbød foreningen krigsassessor Paul Petersen, København, til med et damehold at give opvisning i Folketeatrets sal i Odense. Det blev en så stor succes, at over 200 tilskuere gik forgæves, og det medførte, at OGF den 1. januar år 1900 havde en kvindeafdeling med frk. Dagmar Neerholdt i spidsen. Hun virkede som gymnastiklærer i mange år.

Anskaffelse af rekvisitter og udvidelse af pavillonen på idrætspladsen på Heden betød et underskud på et par tusinde kroner, som var et meget stort beløb dengang. Der blev derfor i 1902 i Folketeatret holdt basar med tombola, revy, ¿stor dyrehavsbakke med illumination¿, fremvisning af "Parterredskabsgymnastik" og masser af gaver til udlodning. Det blev en stor økonomisk succes med et overskud på knap 3.000 kroner.

       Elhardt Petersen, dygtig gymnast og hovedformand fra 1980 -

       1991 og før da formand for gymnastikforeningen 1972-1980       

                 

                                              

Tre år senere blev succesen forsøgt gentaget med henblik på opførelsen af et gymnastikhus i Odense, men regnfuldt vejr samtlige dage under arrangementet betød, at der kun blev et overskud på 1500 kroner, og det var ikke nok til at gå i gang med at bygge i jubilæumsåret for de første 25 år i 1905.

100 år senere fik Odense Gymnastikforening og andre lokale gymnastikforeninger dog deres store ønske opfyldt med indvielsen af den nye, supermoderne gymnastilkhal ved Odense Idrætshal i efteråret 2005.

OGF er på mange måder blevet en smuk svane helt i H.C. Andersens ånd.