Odense Gymnastikforening
Oplevelse – Glæde – Fællesskab

Pressemeddelelse: Poul Grenaa stopper

Det klassiske Eventyrløb 2020 blev aflyst i torsdags.
Løbsleder Poul Grenaa er opsagt og slutter sit arbejde med udgangen af juni måned.

 

I sidste uge valgte Eventyrløbets ledelse og styregruppe at aflyse dette års Eventyrløb. Aflysningen er en voldsom økonomisk udfordring for arrangørklubben OGF.

 - Vores Hovedafdeling har i lyset af denne alvorlige situation været nødsaget til at kigge foreningens samlede økonomi grundigt igennem for at få det til at hænge sammen i de kommende måneder og år, siger hovedformand og tidligere mangeårig løbsleder af Eventyrløbet Klaus Winther.

 - Vi har derfor truffet den svære beslutning at afskedige vores løbsleder Poul Grenaa med udgangen af marts måned. Løbslederen vil fortsætter med sit daglige arbejde i opsigelsesperioden, og han stopper derfor først med udgangen af juni måned.

Poul Grenaa blev ansat i slutningen af 2017 som afløser for Klaus Winther, der takker ham for en meget stor indsats gennem to et halvt år på løbslederposten, der også omfatter kontorledelse i Odense Gymnastikforening (OGF). Foreningen er blandt Fyns største med 1500 medlemmer.

Marketingchef i Eventyrløbet og løbsleder i DHL Stafetten og Royal Run under OGF Events, Michael Nielsen vil tage over. Michael Nielsen, 57 år, der blev ansat kort tid før Eventyrløbet i 2019 vil i første omgang få hjælp fra hovedafdelingens kasserer og styregruppemedlem Morten Schreiner og hovedformand Klaus Winther samt foreningens mange frivillige kræfter.

 

Yderligere kommentarer:

Hovedformand Klaus Winther

Tlf. 40357940

E-Mail: klaus.winther@yahoo.dk

 

Pressekontakt

Henrik Lund Jensen

20292815