Odense Gymnastikforening
Oplevelse – Glæde – Fællesskab

Schou-løbet i Langesø er aflyst

Schou-løbet i Langesø er aflyst. Næste løb afvikles i 2021

 

Fyns ældste motionsløb ville i år have kunnet fejre 50-års jubilæum. Den 3. maj 1970 blev det første løb afviklet i det smukke område ved Langesø. Siden premieren har der været arrangeret 96 udgaver af løbet, da der næsten alle årene har været en forårs- og efterårsudgave.

Situationen omkring Covid-19 betyder dog, at jubilæet må udskydes til 2021:

 - Schou-løbet i Langesø er som mange andre løb ramt af aflysning i 2020. Det er rigtig ærgerligt, da løbet blev opgraderet sidste år med flere nye ruter, nyt startsted ved Langesøhallerne og ny medarrangører i form af vores kolleger fra Morud IF, siger formand for OGF Motion, Annemette Lønbo. - Vi forventer at kunne vende stærkt tilbage i 2021, så vores mange løbere kan få en god oplevelse i den dejlige natur omkring Langesø.


Schou-løbet i Langesø var planlagt til afholdelse lørdag den 20. juni. En ny dato for 2021 er ikke lagt fast.

Schou_løb_2018.JPG