Odense Gymnastikforening
Oplevelse – Glæde – Fællesskab

Ungdomstræningen er i gang igen!

Odense Atletik/OGFs ungdomsafdeling havde første træningsdag for de 6- til 15-årige mandag den 7. januar.

Det blev en stor dag, fordi det er den dag hvor børn, der fylder ti år i løbet af 2019, rykker op til gruppen 10-13 år, mens unger som fylder 14 år i løbet af året rykker op til gruppen 14/15 år. Det var Steffen og Sabrina som tog imod de nye i 14/15-års-gruppen – dvs oprykkerne fra 10-13-gruppen – og Rasmus og Caroline der tog imod de nye atleter i 10-13-års-gruppen (oprykkerne fra 6-9-gruppen).

Flere unge atleter valgte at løbe med i mellemdistancegruppen, som trænes af Jonathan Sydenham og Frederik Randrup. Gruppen løb en hyggetur på godt 5 km efterfulgt af korte intervaller for at få genopfrisket hurtigheden efter juleferie. Og der mødte også nogle nye små atleter op til 6-9-årsgruppen, hvor Frederik, Anna og Maja tog imod for at træne dem i kroppens ABC.

Vi glæder os til endnu et godt træningsår sammen med de energiske atleter!