VELKOMMEN TIL OGF'S HJEMMESIDE

Odense, 4. maj 2026 Gratis skolestafet i børnehøjde for 4. - 7. klasser Igen i år kommer den populære DHL Stafet på Engen med et gratis tilbud til alle skoler på Fyn, nemlig “Skolestafetten” som foregår i selve skoletiden, og i de samme rammer som de voksne løber i om aftenen. Stafetten vil finde sted torsdag den 20. august fra kl. 08.45 - 12.00 på Engen i Odense og der vil være plads til 60 klasser, svarende til ca. 1.500 glade børn. “Vi har udvidet antallet af deltagere og har gjort plads til, at også 7. klasser er velkomne”, udtaler eventkoordinator Louise Baarup, og fortsætter: “Skolestafetten i 2025 var en kæmpe succes, og de rekordmange deltagere, nemlig 1.200 børn, havde en fantastisk formiddag på Engen. Vi glæder os til at byde endnu flere velkommen i år” Skolestafetten er en stafet for børn, med børn og til børn. På den måde sikres det, at børnene er i fokus. Dagen er samtidig en god anledning til at ryste børnene og klasserne sammen igen efter sommerferien og på tværs af årgange. Derved vil det sociale aspekt og fællesskabsfølelsen også styrkes. Vi mener det er vigtigt, også at kunne give børnene en stafet-oplevelse med hjem, hvor det handler om holdets præstation, og ikke den enkeltes. Skolestafetten er et gratis arrangement for de deltagende skoler. Tilmelding er dog nødvendig via https://www.sportstiming.dk/event/17557
Atletik i sommerferien: Aktiv camp for børn og unge i Odense Odense Atletik & Løb inviterer igen i år til Atletik camp i uge 27, hvor børn og unge kan få en uge med masser af bevægelse, fællesskab og gode oplevelser. Campen afholdes mandag d. 29. juni til fredag d. 3. juli. Kl. 8-9 er der morgenmad, og kl. 15.00 siger vi tak for i dag Alle er velkomne både nybegyndere og øvede. Deltagerne bliver introduceret til atletikkens mange discipliner indenfor løb, spring og kast, gennem alsidig og sjov træning tilpasset den enkelte. For 980 kr. får deltagerne en aktiv uge med: Sjov og alsidig træning Lækker t-shirt Frugt og saft Morgenmad Fællesskab og gode venner Campen foregår på Odense Atletikstadion med base i Odense Atletik & Løbs klubhus på Stadionvej 25. Det er et oplagt tilbud til jer forældre, der ønsker en aktiv uge med masser sjov og læring for jeres børn. Læs mere og tilmeld her: https://odenseatletik.dk/ungdom/ Kontakt: Odense Atletik & Løb Line Lykkehøj Tlf: 93 91 65 85 Mail: ungdom@odenseatletik.dk

FRIVILLIGE SØGES TIL VORES EVENTS 🙌 Har du lyst til at være med til at skabe gode oplevelser og hyggelige events? Så har vi brug for dig! 🤩 Vi søger frivillige, som har lyst til at hjælpe til ved vores events – både før, under og efter. Det kan fx være at hjælpe med praktiske opgaver, vejvisning eller bare give en hånd, hvor der er brug for det. Du bestemmer selv, hvor meget du vil hjælpe – alle bidrag er en stor hjælp 💛 Lyder det som noget for dig, eller kender du en der kunne være interesseret? Tilmeld dig HER Vi glæder os til at få flere med på holdet! 🎉

Ved Hovedafdelingens generalforsamling torsdag den 26. februar 2026 blev årets OGF'er 2025 kåret. Den store hæder tilfaldt Gert Rasmussen fra Cykelmotion. I begrundelse lød der bl.a. at Gert - er et særdeles aktivt medlem af cykelstyregruppen gennem flere år. - varetager salget af cykel-klubtøj, hvis design han har været med til at udvikle. - holdkaptajn på et af holdene , og er her ruteplanlægger på de daglige ture, ligeså på de årlige klubture. - er særdeles aktiv vedr. opdatering af hønsehuset med markise, grill, varm cacao, terrasse varmer m.m. - sikker mand ved alle sociale arrangementer i OGF Cykelmotion. - hjælper gennem mange år til ETL på Højstrupparken, og nu i Tusindårsskoven, og er på det seneste også indtrådt i styregruppen for ETL. - DHL er også et område der nyder godt af hans indsats. - medlem af bestyrelsen i OGF Motion som kasserer. På billedet ses, fra venstre: Helle Thestrup, formand for OGF, Gert Rasmussen og sidste års modtager, Kurt Skov.

Til generalforsamlingen i Odense Atletik & Løb mandag den 2. februar, blev årets OA'er kåret. Den ærefulde hæder gik, helt fortjent, til Robin Lenz Ostenfeldt. Robin er, udover at være en særdeles aktiv og dygtig løber, altid klar til at give en hjælpende hånd. Specielt til DHL Stafetten i Odense er han et kæmpe aktiv. Stort tillykke til Robin!

Lørdag den 17. januar blev der afholdt Sportslørdag. Over 5.000 gæster deltog og besøgte bl.a. Springhallen, Atletik arenaen og OGF's stand i hal 1. Den unge atlet fra Odense Atletik & Løb, Sarah Pihl Olesen, var nomineret til "Kammeratskabsprisen" og sørme om hun ikke vandt! Kæmpe stort tillykke til vores Sarah med den flotte hæder

Kom helt tæt på afgørelsen, når DM i Atletik rykker indendørs i Odense. Lørdag den 28. februar og søndag den 1. marts 2026 afholdes DM i Atletik i Thorvald Ellegaard Arena. Her venter en særlig publikumsoplevelse, hvor man som tilskuer kommer usædvanlig tæt på atleterne. Mange kender atletik fra tv under OL. Ved DM i Atletik bliver oplevelsen mere intens, da arenaens indretning gør det muligt for publikum at være få meter fra konkurrencerne og opleve koncentrationen, spændingen og forløsningen, når afgørende øjeblikke udspiller sig lige foran dem. Lørdag 28. februar & søndag 1. marts 2026 Lørdag fra kl. 13.00 Søndag fra kl. 10.00 Kun 50,- kr. pr. dag. Billet link: Sportstiming - DM inde atletik '26 Læs mere om DM i Odense her: www.dmiodense.dk


















