Michael Nielsen • 29. december 2025

Tilmelding "Løb med MigogOdense" 2026

I samarbejde med MigogOdense tilbyder OGF Motion alle interesserede et træningsforløb, som henvender sig til alle, der vil i gang med at løbe eller gå eller ønsker at fastholde træningen i 2026.

Der vil være én ugentlig træning, onsdage kl. 18.15, med start fra OGF, Stadionvej 25, Bolbro, 5200 Odense V.

Vi sørger for, at der er "frontløbere", der planlægger ruterne og tempo. Efter hver træning er der et æble og fælleskab i klubhuset.

Du kan tilmelde dig i én af nedenstående grupper, men kan naturligvis skifte gruppe undervejs, som formen bliver bedre. Vi har også hurtigere grupper og walk.

www.ogfmotion.dk vil du kunne finde mere information om grupperne og træningsplaner senest den 7. januar.

Vi træner hen mod deltagelse i Eventyrløbet den 14. maj 2026, hvor du kan vælge at deltage på 1 mile,  5 eller 10 km distancen. 

Prisen er 500.- kr. og inkluderer dit startnummer til Eventyrløbet og medlemskab af OGF Motion i hele 2026. Du har med medlemskabet også mulighed for at løbe/gå mandag og

lørdag, hvis din gruppe er repræsenteret. Betaling skal ske ved træningsaften i løbet af januar.


Første træning er onsdag den 7. januar 2026 kl 18:15, hvor vi efter træning server en grill-pølse med brød i klubhuset.

Mød op hos OGF og du kan også tilmelde dig
HER


Af Birthe - 10. august 2026
Så er det snart uge 34 – og dermed også DHL Stafetten Odense 🏃‍♀️🏃‍♂️ Det betyder også, at P-pladsen skal bruges til en masse praktiske ting i løbet af ugen. Derfor er der følgende ændringer: Fredag morgen 🚧 Venstre side af P-pladsen (mod efterskolen) er spærret. Poul Schou leverer en affaldscontainer fredag formiddag. Fredag aften 🚧 Højre side (mod crickethuset) er spærret, da vi lørdag morgen skal hente materialer. Lørdag aften + hele søndag 🚧 HELE P-pladsen er spærret. Der skal nemlig pakkes hele 3.400 madkasser 📦 Så planlæg lige efter det – og tak for forståelsen 🙏 HOV! 😳 Tænker du måske: “Jeg har da helt glemt at melde mig som frivillig!” Fortvivl ikke – du kan nå det endnu! 💪 Vi mangler desværre stadig en del frivillige, så kom frisk og vær med til at få DHL Stafetten sikkert i mål. 📧 Kontakt Louise@odenseatletik.dk eller KLIK HER Vi glæder os til en fantastisk uge! 
Af Michael Nielsen 3. august 2026
Velkommen til tre nye praktikanter I dag har vi sagt velkommen til tre nye ansigter hos OGF. Ann-Louise, Sara og Mai er alle startet i praktik hos OGF og læser til markedsføringsøkonom. De glæder os til at være en del af deres praktikforløb de kommende måneder. De kommer til at få en hverdag med mange spændende opgaver, hvor de får mulighed for at omsætte teori til praksis, udvikle deres kompetencer og blive en del af fællesskabet i OGF. Praktikforløbet bliver skudt godt i gang med en travl og spændende periode, hvor DHL Stafetten fylder meget. Her bliver de en del af planlægningen og afviklingen af et af årets største events – en oplevelse, der giver et unikt indblik i event- og sportsbranchen. Vi glæder os til et spændende efterår sammen – velkommen til!